En vidunderlig sensommerdag i Nordjylland
17. august 2025
Så var der en rigtig prægtig sensommerdag her i det allernordligste Nordjylland!
Vi her på Skagen Odde har fået fat i det bedste vejr fra hele Danmark, det må man sige.
Efter en rolig og behagelig kølig nat vågnede vi tidligt op, og allerede klokken 8 kunne vi være ude og spise morgenmad. Luften var stadig frisk, men de første solstråler begyndte allerede at varme huden blødt op. Jeg var særlig glad for det honning, jeg for nylig havde købt hos en lokal biavler: gyldent sommerhonning, cremede rapshonning og det mørke, krydret hedeflashonning - hver sort fortalte sin egen historie på tungen. Den søde duft mødte mig allerede, da jeg åbnede glassene, og så bliver morgenmaden jo dobbelt så hyggelig.
Jeg skulle da dele lidt selskab med nysgerrige hvepse og summiende bier - de kredsede vedholdende omkring mig, tiltrukket af den søde lugt. Men de var stort set så generous at lade mig få et helt honningbrød for mig selv, mens de festede på brokkerne på bordet.
Efter sådan en vidunderlig start på dagen ville jeg ikke bare sidde og ikkegøre noget, så jeg tog mig endelig en tur i fitnesscenter igen. Siden jeg fik fat i den grufulde virus i begyndelsen af juli, havde jeg bare ikke rigtigt kunnet komme på benene igen. Træthed sad på mig som en tung kappe i ugevis.
I dag var det første forsøg efter seks uger - og selvom jeg tydeligt kunne mærke, at min kondition havde lidt, vægtene føltes tungere end før, og jeg løb tør for pusten hurtigere, så var det alligevel godt at komme i gang. Musklerne begyndte langsomt at huske bevægelserne igen. Kort, men effektivt - og med et smil på ansigtet kom jeg hjem igen.
Hjemme ventede Michael allerede på mig. Vi besluttede os for at tage en tur mod Nordsøen, for jeg havde lyst til at samle tindved. Jeg er helt vild med tindvedmarmelade - og skal være ærlig at sige, at den danske udgave ikke helt overbeviser mig. Her får man den som regel kun i blandinger, fx med æble eller pære, som udvander tindvedets karakteristiske, næsten bidende smag. Men jeg holder af den pure version - mørk og intens, som en solnedgang i et glas.
Vi havde hørt, at der skulle være nogle ved steilkystene ved Skiveren. Køreturen tog os gennem det typiske klitlandskab, forbi vind-snoede fyrretræer og den purpurlilla blomstrende hede, som nu står i fuld pragt i sensommeren. Desværre søgte vi så på det forkerte sted og fandt ikke noget tindved. Men turen bød os dog på en anden, uventet belønning.
Først gik vi langs stranden - sandet knirkede under vores fødder, og den salte brise blæste håret ud af ansigtet på os. Så svinede vi til venstre ind i et lille skovparti, som førte os tæt på et feriekompleks. Derfra vandrede vi videre gennem en vidunderlig fyrreskov. Træstammerne stod som røde søjler i det varme lys, og jorden var blød polstret med et tykt lag nåle, som rasled stille ved hvert skridt.
Selvom vi var ret langt inde i skoven, kunne vi høre Nordsøens bølgeslag hele tiden i baggrunden - et rytmisk sus, som trak sig gennem skoven som et hjertslag. Det var en stemning lige ud af en billedbog: de muntre fugle langt oppe i kronerne, det hypnotiserende bølgeslag, fyrrelugtens harpiksdybte i den varme luft. Solstråler faldt som gyldne spjær gennem bladerkronet og malede vanderende lysplettet på skovjorden. Over det hele spændte der sig en himmel, så blå som kun den nord for her skinner - intens og klar som glas.
Til sidst førte en lille sti, nedtrammet af mange fødder, os direkte til havet. Sikke et syn! At træde ud af skovens dæmpede grønt og pludseligt se de skummende, hvide bølger strække sig uendelig ud til horisonten - ganske enkelt magisk. Kontrasten var overvældende: skovens stilhed over for bølgeslagets duen, det kølige grønt over for det gribende blå.
På vej hjem gjorde vi halt ved en stor busk med de invasive japanske roser. Nyperoerne skinnede som små rubiner mellem det mørkegrønne løvværk - fyldig, fast og i en dyb, mættet rød. Vi plukkede dem varsomme, mærkede deres glatte, kølige overflade mellem fingrene.
Med dette lille bytte kørte vi til Tannisby, tilfredsstillede os selv med en is - cremey og sød efter den salte søbrise - satte os endnu engang ned ved det vilde Nordsøhav og lod blikket vandre over bølgerne. Havet var uroligt i dag, bølgerne rullede ind med jævne mellemrum og brød sig skummende på stranden.
Hjemme endte jeg så med at lave nyperoerne til en lækkert marmelade. Snart lugtede køkkenet af sukker og surt-sød frugt, mens den rubinrød masse boblade i gryden og skiftede farve til en dyb, varm rød. En perfekt afslutning på denne vellykkede søndag.
Manchestrer siger man, at det er netop de uplanlagte opdagelser, som gør en dag særlig.
I stedet for tindved blev det nyperoer - og dagen var alligevel, eller måske netop derfor, vidunderlig.
Det er sådan sensommeren i Nordjylland føles: afslappet, naturkær og fuld af små overraskelser
