Før du beslutter dig for at sætte dit liv i Tyskland over styr for at flytte til Danmark, vil jeg gerne stille dig et spørgsmål: Hvad er dit ægte motiv for dette enorme skridt? Er det dyb kærlighed til landet, eller er det egentlig flugt fra dit nuværende liv? Dette spørgsmål er afgørende for alt det, der kommer efter.
Fordi hvis du bare vil væk, fordi du ikke kan lide politikken eller situationen i Tyskland, så tager du bare din utilfredshed med dig over grænsen. Et nyt land helbreder ikke indre kriser.
Manere mennesker i din alder forestiller sig, at de kan have det bedste fra begge verdener. De vil gerne holde på huset i Tyskland og samtidig bo i et hus her i Danmark.
Men sådan fungerer livet ikke. Hvis du virkelig vil bo her, skal du afmelde dig i Tyskland. Du kan ikke permanent dele dit hjerte og din bopæl mellem to lande.
Dette skridt kræver en klarhed, som mange underestimerer. Det er et farvel uden bagomdør.
I 62 eller 67 år har du bygget et helt liv op omkring dine bånd til mennesker. I Tyskland bliver dine børn, børnebørn og måske også dine højtbejaerede forældre tilbage. Du efterlader venskaber, som er vokset over årtier. Hvem tror, at man kan genopbygge sådanne dybe forbindelser i Danmark i sin høje alder, tager meget fejl. Socialt set starter du helt forfra. I en alder, hvor man normalt gerne høster frugterne af sit arbejde, skal du her arbejde hårdt på at forberede ny jord.
En stor fejl er at tro, at du bare flytter til et bedre Tyskland. Men Danmark er Danmark. Det er et land med sin helt egen identitet og kultur. Integration betyder meget mere her end bare at købe et hus. Det betyder virkelig tilpasning og at tage befolkningens værdier til sig. Når du kommer her, er du en gæst, som skal passe ind. Du skal også huske på, at mennesker i grænselandene ikke altid er glade for indvandring. Mange små kommuner føler sig helt oversvømmet af tysktalende nye indbyggere.
Det skaber revner i den lokale kultur, og åbenheden er ofte ikke så stor, som du håber på som indvandrer.
Måske ser det helt anderledes ud for dig. Hvis du for eksempel har kørt på ferie herhen i tredive år, har du sikkert allerede skabt dig et lille liv her. Du kender mennesker og har måske allerede knyttet nogle rigtige bånd. I sådan et tilfælde er flytningen ikke helt så radikal, fordi du ikke flytter til det helt ukendte. Du har allerede et fundament, som du kan bygge dit nye pensionistliv på. Men det er stadig et enormt skridt.
Sproget bliver meget ofte undervurderet. Men det handler om så meget mere end bare hverdagssamtaler hos bageren eller småsnak med naboerne. Det handler om livets eksistentielle øjeblikke. Når sygdomme indfinder sig med alderen, og du skal til lægen, bliver sproget en livsnerve.
Et lægebesøg er en dialog. Det er helt anderledes, om du taler om dine frygt og bekymringer på dit modersmål, eller om du skal forsøge at få dig forstået på brudt dansk eller engelsk. Jeg oplevede det selv i mine første år efter en ulykke. Det er utroligt træt og angstprovokerende at ligge på hospitalet og ikke helt forstå, hvad du har, eller hvad der skal ske.
I sådan nogle øjeblikke mærker du først, hvor vigtig det er virkelig at være hjemme her.
Jeg vil ikke fraråde nogen fra at emigrere—jeg er jo selv gået denne vej. Men det handler ikke bare om at pakke flyttekasserne ud. Når den første glæde er forbi, og hverdagen indfinder sig, oplever mange mennesker en bitter opvågnen. Hvem var ikke glad i Tyskland, finder formentlig heller ikke lycka i Danmark. Hvis du mangler indre tilfredshed, kommer du aldrig virkelig til at høre til her.
Så før du tager dette skridt, skal du grave dybt i dig selv.
