Første lektion: Mere end bare en sprogkursus 19. oktober 2022
I dag var en helt særlig dag - vores første dansktimes. Og hvad skal jeg sige? Det kunne ikke være gået bedre. Vores lærer Dorte, en charmerende dame på halvfjerds fra Randers (jeg tror, det ligger et sted i det centrale Danmark), er som en levende personificering af alt det, vi holder så meget af ved Danmark. Med hendes rolige, harmoniske måde, hendes varme tilstedeværelse og hendes hyggelige væsen bringer hun præcis det, vi forbinder med den danske livsform. Hun er hygge incarneret.
Selve sproget? Jamen, det lever fuldt op til sit navn! Vi kan allerede sige "Hej" og "Hvordan går det?" og præsentere os selv - men sikke dog en udfordring med udtalen! Det føles nogle gange, som om man skal lave sin tunge i knuder. Men Dorte tager frygten fra os for at lave fejl, og på en eller anden måde er det bare sjovt trods alle vanskelighederne.
Det smukkeste moment kom, da vi skulle præsentere os selv for gruppen. Først på tysk - en smart ide fra Dorte, så vi virkelig kunne få udtrykt os. Der var denne unge pige, der drømmer om et Erasmus-semester, en anden havde familie i Danmark, og en ældre dame ville gerne kunne snakke på dansk med sine børnebørn i København. Bare fine, personlige historier.
Og så var det vores tur. "Vi skal flytte til Danmark," sagde vi, og i det øjeblik skete der noget helt magisk. Det var som om, der blev tændt for noget. At udtale disse ord højt, foran andre mennesker, gjorde det virkeligt. Ikke længere bare en vag drøm, ikke længere bare en mulighed - nej, en beslutning. Vores vej.
Jeg så på Michael, han så på mig, og vi vidste begge: Det er det. Det er ikke længere fantasi, ikke længere en fase, ikke længere bare en romantisk ferieudbrud. Vi skal virkelig gøre det. Vi skal virkelig flytte til Danmark.
Resten af timen fløj afsted, mens vi forsøgte ikke at rode alt for meget rundt med vores første danske ord. Men den indre sikkerhed blev tilbage. Den er der stadig, mens jeg skriver disse linjer.
"Vi vil flytte til Danmark" - "Vi skal flytte til Danmark." Det er en af de sætninger, vi stadig skal lære. Men det følelse, der ligger bag det, det har vi allerede udtalt perfekt i dag.
PS: Dorte har i øvrigt de samme kaffekrus som os - de med Dannebrog. Nogle gange er det de små tegn, der fortæller en, at man er på rette vej.
