Disse tirsdage... 30. juli 2024
Disse tirsdage presser mig ofte til grænsen.
Ever uge – eller i hvert fald hver anden uge – kører jeg til Aalborg til fysioterapi. En times behandling, 80 kilometer hver vej. Det hele blev ordineret af specialisten på universitetssyngehuset, så det er officielt, vigtigt, nødvendigt. Men det er bare også ret udmattende.
Jeg prøver selvfølgelig at gøre det bedste ud af det. Jeg kombinerer dagen med lidt fint indkøb, et besøg på en café eller en lille spadsering rundt i byen. Alligevel bliver denne tirsdag ved med at være et kraftanstrengelse.
Det som irriterer mig mest: Jeg sagde allerede for to måneder siden, at min højre arm giver mig voksende problemer – sandsynligvis fordi den skal kompensere for meget for min skadede venstre albue. Men ingen rigtig gør noget ved det. Fokus ligger stadig kun på den venstre arm, hvor senerne blev revet over i mit uheld.
Det er et mærkeligt følelse, når man ikke rigtig føler sig hørt.
Jeg ønsker, jeg kunne få terapien her på stedet. Men ifølge det danske sundhedssystem er det ikke muligt.
Og så jeg bliver ved, kører videre – selv når det nogle gange føles som for meget.
