Afrejse med tung hjerte 15. november 2024
I morgen kører vi til Tyskland. Det kan ikke udskydes længere. Der er så meget, der skal løses hurtigst muligt - samtaler med mor, med min bror, åbne spørgsmål, beslutninger der skal træffes. Vi er nødt til at tage os af det, også denne del af vores familie.
Jeg er enormt taknemlig for, at vi kan bo hos Peter og Susanne. Det giver mig en følelse af ro midt i al uroen. Og søndag er der planlagt et møde - med mor, André, Tina og børnene. Jeg håber, det bliver en dejlig aften, trods alt det der står mellem os eller bliver usagt.
Vi bliver ikke længe. For Mieze er stadig meget syg. Hun får medicin, tabletter, sprøjter - og ligger nu alene på værelset. Det ser ud til at gøre hende godt, væk fra de to andre katte, som ellers ofte plager hende.
Tina passer på hende. Jeg har talt hele situationen igennem med hende. Hun kender Mieze godt og jeg stoler helt på hende. Hun har givet mig en følelse af, at det er helt i orden at tage afsted nu.
Dyrlægen siger, det ser ikke ud til at være et farvel. Hun er meget syg, ja - men der er håb. Og jeg holder fast i det håb. Jeg ønsker mig så inderligt, at alt bliver godt.
