Mellem bekymring og lysenes glans 2. december 2024
Mieze går det stadig ikke godt. Jeg giver hende en indsprøjtning hver dag, taler med dyrlægen, følger med i enhver lille forandring. Hun lever - og nogle gange har jeg følelsen af, at det går lidt fremad. Måske bilder jeg mig bare noget ind. Måske er det ønsketænkning. Men jeg holder fast ved det.
Vi er kommet dybt ind i juletiden, og jeg gør virkelig et stort arbejde for at få lidt varme og lys ind i dagene. Hver aften brænder der stearinlys hos os, jeg har allerede pyntet lidt, og det er blevet rigtig smukt. Det skaber en fantastisk stemning.
Om dagen bliver Mieze i sit beskyttede rum. Det er hendes tilflugtssted, hendes lille rige. Men om natten - så må hun sove hos os. De andre katte er så i et andet værelse, så hun kan få ro. Og jeg kan mærke, hvor godt det gør hende. Hun er helt tæt på os, passer os, søger kropslig kontakt. Hun har brug for denne nærhej - og vi har også brug for den.
I skolen venter der snart en modultest igen. Jeg læser ivrigt, for det betyder meget for mig. At forstå sproget, at tale det - det er blevet en del af mig. Selvom meget virker tungt lige nu, holder jeg fast i det: håbet, stearinlysenes lys, små fremskridt.
