Når det kendte bliver fremmed: Et besøg i Tyskland
24.02.2026
Jeg tilbragte nogle dage i Tyskland, og det jeg så, har rystet mig. Det gjorde mig trist. Det er en situation, jeg simpelthen ikke havde regnet med.
Det er præcis et år siden, jeg sidst besøgte min hjemby. Jeg kunne ikke have forestillet mig, hvor meget der kunne ændre sig på den tid. Eller måske er det bare sådan, at man først rigtigt mærker tingene, når man har været væk i længere tid. Som tanten fra det fjerne land, der kommer på besøg og med det samme ser, hvor meget barnet er vokset. Noget forældrene selv aldrig havde bemærket. Jeg kan næsten ikke forklare det anderledes.
Jeg er nu emigreret fra Tyskland for to år siden. Det første år tog jeg tilbage to eller tre gange, men så blev der hele et år, hvor jeg slet ikke var der. I den tid er jeg blevet rigtig vant til det rolige, behageligt, respektfuldt og venligt samvær her i Danmark. Til den ro og freden, som menneskene her udstråler. Til klare strukturer og en sameksistens, som jeg nu tager for selvølgelig.
Da jeg nu kom tilbage til Tyskland, ramte stemningen mig med det samme. Allerede på stationen var der sådan en modstand mod hinanden, en underliggende aggressivitet, som jeg simpelthen ikke genkender længere. Det kastede mig helt af kadencen.
Et punkt, der ramte mig særligt, og som jeg ikke vil tie stille om, er migrationsemnet. Jeg har fået det indtryk, at byens udseende er ændret meget, og andelen af mennesker med, lad mig sige, en international baggrund er blevet langt mere synlig end før. Det er ikke en nedladende konstatering - jeg selv lever i udlandet som udlænding og ved, hvor vigtig åbenhed og integration er. Men hastigheden og tilstedeværelsen af denne ændring overraskede og gjorde mig usikker. Det føles uvant, og jeg måtte først orientere mig.
Her i Danmark oplever jeg hverdagen som rolig, velordnet og sikker. I Tyskland denne gang havde jeg imidlertid en helt anden fornemmelse. Det var svært at gribe, men jeg følte mig utilpas, anspændt og usikker. Jeg lever selv i et fremmed land som udlænding og føler mig velkommen. Jeg har tilpasset mig, accepteret strukturerne og fundet mit sted. Så meget mere rystede det mig indvendig, hvad jeg oplevede i Tyskland.
Byens udseende skræmte mig også. Renligheden var mange steder noget, der kunne have været meget bedre, og overalt virkede det uordnet og hektisk. Alt det sammen gjorde mig trist. Jeg følte mig ikke så sikker på gaderne som før.
Måske er det bare et subjektivt indtryk. Måske er det blot enkelte øjebliksbilleder. Men følelsen, der er blevet tilbage, er tung. Jeg er trist og chokeret over, hvordan min opfattelse af mit gamle hjemland har ændret sig.
