Skal jeg virkelig udvandre? 26. januar 2023
Jeg sidder her, kigger mig omkring i mit hus og lader tankerne bare flyde frit. Øjet falder på alle de ting, som jeg kender så godt - alle de små skatte, som er samlet sig gennem årene. Haven, som ser ret trist ud nu om vinteren, vækker alligevel minder om sommeren, da den blomstrede i fuldt flor. Synet får mig til at tænke.
Skal jeg virkelig drage? Skal jeg virkelig udvandre? Det spørgsmål har jeg gang på gang. Michael er fuldstændig på toppen af bølgen, han glæder sig til flytningen, til det nye, til det ukendte. Han har allerede helt klare forestillinger og vil helt op til det nordligste Danmark. Tanken på det ser ud til at inspirere ham.
Og mig? Jeg er splittet. På den ene side lokker det mig at opleve noget nyt, at bo et andet sted, i en anden kultur, måske tættere på naturen. På den anden side føler jeg mig så tryg her i min velkendte omgivelser. At være tæt på mit hjem, de små ting der knytter mig til denne egn - alt det kan man ikke bare sige farvel til.
Jeg har overvejet måske at bo tæt på grænsen, men jeg er ikke sikker på, om jeg vil helt så langt op i nord. Alligevel bor min fætter på den tyske side, bare nogle få kilometer fra den danske grænse. Hvis jeg skulle beslutte mig for at udvandre, ville det nok ikke være længere end 100 kilometer fra grænsen. Men det føles også på en eller anden måde svært.
Jeg går frem og tilbage. På den ene side trækkes jeg af tanken om forandring og et nyt kapitel, på den anden side har jeg bekymringer om at skulle forlade mine trygge omgivelser. Det føles som en indre konflikt, mellem længslen efter noget nyt og tryggheden ved det velkendte. Hvordan skal jeg bare kunne beslutte mig?
