Sæsonen er forbi i Skagen: Min første tid som turvejleder 4. november 2025
Færdig! Min første sæson som turvejleder i Skagen ligger bag mig—og sikke en sæson det var!
Ja, der var momenter, hvor jeg virkelig blev presset til grænsen. Uddannelsen var intensiv, de første uger krævende, og nogle gange var jeg bare helt udmattet ved dagens slutning. Men det var det værd. Hver eneste minut.
Hvad et utroligt privilegium det er at få lov til at vise mennesker dette unikke sted! Skagen—hvor Nordsøen og Østersøen mødes, hvor vinden fortæller historier, og klitterne ser ud til at være uendelige. Dag efter dag fik jeg lov til at føre gæster fra Tyskland og udlandet rundt i min nye hjemby, og det føltes særligt hver gang.
Vandringerne gennem klitterne, sandet under mine fødder, den saltede vind på ansigtet—og så disse øjeblikke: når gæsternes øjne begynder at lyse op. Når de står forbavset. Når de forstår, hvorfor dette sted er så særligt. Det var det fineste følelse i hele verden! De fleste var virkelig begejstret, og deres glæde gav mig ny energi hver eneste gang.
Det er nu næsten to år siden, jeg har været her oppe på Danmarks nordligste spids. Og med slutningen på denne første sæson kom der uundvigelig også et moment til at gøre holdt op. Tid til de store spørgsmål: Hvem er jeg blevet? Hvad har ændret sig?
Er jeg måske allerede blevet så dansk, at jeg ikke længere forstår mine tidligere landsmænd?
Svaret er nok: Ja. I det mindste lidt.
Det altid at være ophidset, det ivrige og hastigt, som hører så ofte til hverdagen i Tyskland—det er her i Danmark bare langt væk. Danskerne kender det ikke, de lever det ikke. Og jeg er også holdt op med at være ophidset.
Jeg er blevet roligere. Mere afslappet. Mere fredelig.
Humoren er ikke gået tabt, og charmen heller ikke (det håber jeg i det mindste!). Men noget helt grundlæggende har ændret sig: Denne dybe indre fred, som jeg oplever her, har taget mig i beslag. Den er trukket ind i mig, slået sig ned og gjort mig roligere, mere afbalanceret, mere fredelig.
Og det bedste ved det hele? Jeg har det godt med det. Jeg har det godt her, på dette sted mellem havene.
Jeg er kommet hjem—til mit nye hjemland.
Hvad en første sæson! Jeg føler taknemmelighed for hvert øjeblik, hver møde, hver blæsende dag i klitterne. Og jeg venter i spænding på, hvad fremtiden bringer her i Skagen.
