Efter rundturen: Hjertet ved, hvor det hører til 18. september 2022
De seneste to uger har været som en gave. Sverige har forhekset os med sin vilde skønhed, de endeløse skove og krystalkklare søer. Vi har endda våget os ud i Norge—et højdepunkt, vi ikke ville have været foruden. I Skjærhallen, en charmerende lille by liggende i en lille fjord, lige overfor vores elskede Skagen, gjorde vi holdt.
Det var et af disse magiske øjeblikke, da vi mødte en kunstner i et lille galleri, der straks begyndte at tale varmt om Skagen. Om det særlige lys, som tiltrekker malere fra hele verden, om atmosfæren, der er helt enestående. Hendes entusiasme var smitsom, og vi blev selv grebet af det—som om vi allerede var blevet erfarne Skagen-eksperter.
Nu, mens vi nærmer os Øresundsbroen, bliver følelserne mærkeligt intense. Sverige var smukt, uden tvivl. Mennesker var venlige, naturen var betagende, og alligevel... det greb os ikke helt på den måde, vi måske havde forventet. Ikke som Danmark.
Det er næsten lidt pinligt, hvor begejstret vi er over at have dansk jord under fødderne igen. Som børn, der endelig kommer hjem efter en lang ferie. Vent lige—tænkte jeg lige "hjem"?
Broen kommer nærmere, og med hver kilometer vokser denne mærkelige forventning. Det kunne være præcis det: nogle gange skal man først andre hen for at indse, hvor man egentlig hører til. Sverige er det land, alle drømmer om, men Danmark? Danmark er det land, hvor vi føler os hjemme.
Øresundsbroen forbinder ikke bare to lande—for os forbinder den måske nutid og fremtid. En fremtid, som vi ikke kunne have forestillet os for blot nogle få uger siden. Men nogle gange er det netop disse uventede vendinger, der gør livet så spændende.
Farvel Sverige, hej igen Danmark!
