I går aften var vi til en vidunderlig korkonkert i kirken i Frederikshavn.
På vej ud pressede en venlig herre i svensk folkedragt et lille stykke papir med et telefonnummer i min hånd. Han talte svensk til mig, smilede venligt, og jeg var ærlig talt lidt forvirret i første omgang. Men så måtte jeg le, for pludselig forstod jeg hvad det hele handlede om.
Egentlig beskriver det lille møde hele aftenen ret godt. Det var ikke bare en koncert. Det var en aften fuld af varme, fællesskab, musik og skandinavisk hjertevarmende gæstfrihed.
Det anerkendte Leksands kyrkokör fra Sverige var på besøg i Frederikshavn og tog publikum med på en musikalsk rejse gennem skandinavisk kirke- og folkemusiks lydverden. Kirken selv, som blev bygget i slutningen af det 19. århundrede for en dengang hurtigt voksende by, hedder simpelthen Frederikshavn Kirke eller også den store kirke for at skelne den fra den ældre Fladstand Kirke. Jeg vil gerne dele nogle interessante detaljer: Kirken blev designet af arkitekten Vilhelm Ahlmann i romansk stil. Et markant træk er det centrale tårn, som er 56,5 meter højt og flankeres af fire mindre sidespir.
Bygningen er udformet som en korskirke med lige lange arme og består af lys kalksten og regnes med 1.100 pladser som en af Danmarks største kirker. Maleriet "Kristus og disciplene ved Gennesarets sø" stammer fra den berømte Skagen-maler Michael Ancher. Interessant nok ligner fremstillingen af stranden snarere Skagens kyst end søen i biblien. Og døbefonten viser en knælende engel, der bærer en muslingeskal, og blev udhulet fra en enkelt marmorblok.
Det var en gave fra en Frederikshavn-født generalkonsul fra Sankt Petersborg.
Allerede da man trådte ind i kirken blev det klart, at denne aften ville blive noget særligt. Sangerne i deres traditionelle Leksandsdräkt bragte ikke blot musik, men også et stykke svensk kulturhistorie til Nordjylland.
Koret kommer fra kommunen Leksand i regionen Dalarna, som betragtes som en af Sveriges vigtigste kulturlandskaber. Mange forbinder Dalarna med røde træhuse, midsommerfester, folkemusik og dybt forankrede traditioner. Det er især der, at skikke, danse og folkedragt har bevaret sig særlig levende gennem århundrederne.
Korets farverige dragter er derfor langt mere end blot koncertbeklædning. Leksandsdräkten hører til blandt Schwedens ældste og mest kendte folkedragt. Det er særligt fascinerende, at farver og mønstre traditionelt er tæt forbundet med kirkens kalender. Alt efter højtid eller anledning blev der båret forskellige varianter. Dette gør klædedragten selv til et udtryk for historie, fællesskab og tro.
Dette skabte et imponerende visuelt forbindelse mellem musik, tradition og nordisk identitet, som præcede hele aftenen.
Under ledelsen af Mikael Boström Eric', der deler det musikalske arbejde i præstegården med Fredrik Winberg, præsenterede koret programmet "Allt under himmelens fäste" - på dansk cirka "Alt under himmelens hvælving".
Og det var præcis sådan koncerten føltes: vidtstrakt, åben, nordisk og alligevel meget personlig.
Repertoiret spændte over et imponerende område fra sakral kormusik, svensk romantik, folkesange og moderne arrangementer. Krævende europæisk kirkemusik stod side om side med værker af Hugo Alfvén, som var tæt forbundet med Leksand og betragtes som en af Schwedens vigtigste komponister.
Også værker af Benny Andersson, medstifter af det svenske kultikon ABBA, lød. Særlig imponerende var opførelsen af "Anthem" fra musicalen Chess. Sådanne stykker gav koncerten en spændende stilistisk åbenhed og viste imponerende hvordan koret naturligt kunne bevæge sig mellem klassisk kormusik, folketradition og moderne skandinavisk popkultur.
Særligt smukt var den selvfølgelighed, hvormed koret bevægede sig mellem musikmessige verdener. Nogle gange lød musikken højtidelig og behersket, så lettere og næsten dansende igen. Moderne svenske folkeviser og overraskende pop-elementer fandt også deres plads i programmet uden at miste aftenens særlige karakter.
Denne særlige aften var dog ikke alene præget af musikalsk kvalitet, selvom den var imponerende. Det var først og fremmest den varme og naturlighed, hvormed koret sang.
Klanglegemet lød bemærkelsesværdigt harmonisk og afbalanceret. Stemmer smeltede sammen til en blød, nordisk samlet klang, som hurtigt fangede tilhørerne. Samtidig var der plads til fin dynamik, følelsesmæssige nuancer og stille øjeblikke.
Man kunne mærke, at her var mennesker, der lavede musik sammen, som var dybt forbundet med deres tradition og ville videregive det med ægte glæde.
Specielt i en tid, hvor meget er blevet hastigt, virker sådanne kulturelle møder særligt værdifulde. Aftenen viste imponerende, hvordan musik kan forbinde mennesker og lande, især i Skandinavien hvor det har tradition.
Der var også en herligt sympatisk scene under koncerten: dirigent Mikael Boström Eric' præsenterede selv aftenen og talte helt naturligt med det danske publikum. Efter alt er Svenskere og Danskere sædvanligvis utrolig venlige med hinanden, da sproget er tæt beslægtet og især i Skandinavien skifter man ofte ganske naturligt imellem dem. Så Mikael guidede os gennem aftenen, nogle gange på svensk, nogle gange på dansk.
Jo sjovere var det moment, da han pludselig begyndte at tale engelsk. Midt i en sætning holdt han pause, så latter ud over publikum og sagde noget i stil med: "Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg pludselig begyndte at tale engelsk." Kirken reagerede straks med hjertelig latter.
Skiftet til engelsk var egentlig unødvendigt, men det viste meget menneskeligt, at vi nogle gange glemmer hvor tæt sproget faktisk er på hinanden, og hvor forvirrende det kan blive her oppe ved trekantlandet med alle turisterne. Jeg har selv adskillige gange snappet mig selv i at tale en rodekasse (dansk: volapyk).
Så hvis du misser denne vidunderlige koncert i Frederikshavn, er der heldigvis en anden chance: Leksands kyrkokör præsenterer også deres program i den svenske sømanddskirke i Skagen.
Første gang helt til sidst forstod jeg også hvorfor den venlige herre ved udgangen havde trykket mig sit telefonnummer i hånden: han havde set, at jeg havde taget nogle billeder og små videoer under koncerten og ville ekstremt gerne have dem.
Noget eller andet var der bare perfekt ved den aften. Åben, hjertevarm og menneskelig. Næsten som om man kendte hinanden siden længe trods forskellige lande og sprog. Og en pæn kontakt til næste tur til Sverige havde vi også.
