Varme Hveder - Historie og tradition omkring et dansk kageri
Iblandt ligger der en særlig lugt i luften: kardemomme, frisk bagte dej og varmt smør. Den lugt tilhører "Varme Hveder," et traditionelt dansk bagværk, der er dybt forbundet med historie, religion og samfundsskikke. Især omkring Store Bededag spiller disse enkle, men helt særlige hvedebrød en vigtig rolle.
Oprindelsen: Store Bededag
Den mest kendt tradition omkring hveder er forbundet med Store Bededag, som falder på fredagen i den fjerde uge efter påske.
Tidligere var denne dag en meget streng kirkelig helligdag. Arbejde var forbudt - selv bager måtte ikke have deres ovne tændt. Tanken bag det hele var, at helt sikkert skulle alle mennesker, også tjenestefolk og håndværkere, have tid til at bede og meditere.
For at befolkningen alligevel skulle have brød til helligdagen, fandt bagerne en praktisk løsning: De bagte større hvedebrød - de såkaldte hveder - om torsdagen aften. Disse brød var bevidst bagte, så de kunne lades skæres og ristet om fredagen. På den måde kunne man nyde dem varme på helligdagen, selvom der ikke var åbent i bageriet.
Ind til i dag har der udviklet sig en elsket tradition ud fra det hele. I mange danske hjem spises Varme Hveder allerede om torsdagen aften før Store Bededag, som regel friskristede og strømlinje smurt med saltet smør.
En ældre tradition: Hveder ved begravelseskaffeen
Mindre kendt, men historisk set også meget udbredt, er rollen af hveder ved begravelseskaffeen - det traditionelle kaffebord efter en begravelse.
Ved det klassiske danske kaffebord gjaldt der tidligere en simpel regel: Før der blev serveret sød kage, skulle man først få noget mætnings ind.
Her kom hveder ind i billedet. Med deres enkle form, deres lune smag og det saltet smør passede de fint til denne stille lejlighed. De symboliserede en vis jordnærhed, ro og beskeidenhed.
Ikke mindst i Nordjylland og Vendsyssel har sådan nogle traditioner ofte holdt sig længere end i de store byer. Det traditionelle forløb så oftest sådan ud:
Først blev ristede hveder eller simple hvedebrød med smør serveret, ofte suppleret med ost eller pålæg.
Først bagefter kom det søde bagværk, som kringle og flødeboller.
Hvad gør hveder så helt særlige?
Ved første øjekast virker hveder som helt almindelige brød. Men de har faktisk nogle helt typiske egenskaber.
Kardemomme - smagens hjerteDet vigtigste krydderi er kardemomme. En rigtig hvede dufter markant af dette aromatiske krydderi, som giver bagværket sin varme, lidt eksotiske smag.
Bagningsmetoden er helt særligBrødene bages meget tæt ved siden af hinanden. Derved dannes der ingen skorpe på siderne. Efter bagningen bliver de revet fra hinanden, hvorved deres typiske lidt kvadratiske form med de bløde sider opstår.
RistningenFørst gennem det at skære dem over og ristenem får hveder deres helt særlige karakter til live. Overfladen bliver sprød, mens indersiden bliver blød. Når man smører dem med saltet smør bagefter, smelter det ned i den varme mie - en simpel, men uforlignelig nydelse.
Et stykke levende kultur
Varme Hveder er mere end blot et bagværk. De fortæller om religiøse traditioner, gamle samfundsskikke og den danske evne til at skabe hyggelige traditioner ud af simple ting.
Om det er om aftenen før Store Bededag, ved kaffebørdet eller bare frisk fra toasteren med smør - hveder er et lille stykke dansk hverdagskultur, som fortsætter til den dag i dag.
Her er opskriften på "Varme hveder", først på dansk og bagefter også på tysk til udprint
Tid i alt 5 timer Arbejdstid 30 min Holdbarhed 2 dage
Ingredienser 2 dl mælk, stuetempereret 20 g gær 2 æg 1 spsk sukker 450 g hvedemel 1 tsk salt 2 tsk stødt kardemomme 100 g smør, stuetempereret 1 æg, sammenpisket til pensling
Fremgangsmåde Rør gær ud i en skal med stuetempereret mælk og rør derefter æg og sukker i mælken. Bland mel, salt og kardemomme godt sammen i en ren skål og smuldr smør i, til en ensartet fintsmuldret blanding. Ælt nu de to blandinger sammen - gerne på en røremaskine - til dejen bliver smidig, blød og lækker. Kom dejen i en skål og stil den til at hæve i 2 timer på køkkenbordet, dækket med et rent klæde. Tag dejen ud på et meldrysset bord, del og form runde boller.
Sæt dem tæt med cirka en cm afstand mellem dem på en lille bradepande med bagepapir. Kom et rent viskestykke over og lad dem efterhæve i 2 timer på et lunt køkkenbord. Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Skær midt over og rist hvederne og nyd dem smurt med iskoldt smør.
