En togtur, der var hård på den 29. juli 2024
Så det blev da kaotisk. Denne togtur var utrolig stressende — og helt ærligt: sådan noget ønsker jeg ikke nogen.
Men det startede jo så fint. Vi havde en sidste hyggelig aften med mor hos Anke og Thomas. Der var flammkuchen og andre lekkerier, vi sad sammen, snakkede, lo — en værdig afslutning på vores tid i Tyskland. Johanna hentede sin bil hos os, og så kørt Thomas os venligt nok til Mannheim-stationen midt om natten.
Men der begyndte eventyret så. På grund af arbejde på sporet var vores planlagte forbindelse pludselig ikke mulig som aftalt. Vores tog blev omdirigeret, og vi måtte spontant skifte tog i Heidelberg — med min mor under armen, som nu ikke er den yngste længere. Vi havde i det mindste reduceret vores bagage til tre kofferter og to rygsække med mad — det gik, men var slidsomme.
Da vi endelig sad i et natog, som skulle køre os helt til Hamburg uden skift, faldt en stor byrde af os. En stille nat på toget lød som en gave. Men letelsen varede kun til næste morgen.
Vi kom til Hamburg klokken syv — og hvad skal jeg sige: den station er bare totalt kaotisk. Menneskehoer, larmen, hastværk. Og midt i det hele min mor, som gerne ville streife rundt gennem gangene. Jeg havde tænkt, at 40 minutter til skift var rigeligt — men med alt det hele, inklusive orientering og koordinering, blev det ret så tæt på i sidste ende.
Fra Hamburg gik det til Padborg. Der måtte vi skifte igen — og så forskellige tog på tværs af Jylland hele vejen op til Aalborg. Heldigvis sad vi i første klasse, hvilket gjorde turen lidt mindre stressende. Men efter et stykke tid var vi bare trætte.
Og så — som om det var det passende punktum på hele denne historie — var der også sporarbejde i Danmark. Fra et vist sted kunne vi ikke komme videre. I stedet blev vi pakket ind i busser og kørt rundt gennem halvdelen af Vendsyssel. Til sidst havde vi simpelthen ikke energi til at vente på næste tog. Så vi tog en taxa — og efter mere end 17 timers rejsetid var vi endelig hjemme.
Komplet udkørt, men også lidt stolt over at vi havde klaret det hele.
Nu handler det om: at komme an, tage et dybt åndedrag — og forhåbentlig ingen tog på ubestemt tid.
