En uge fuld af udfordringer og overraskelser 7. januar 2024
Pha, det var ikke en almindelig uge!
Det hele gik galt, men det har kostet mig nerverne. Hvis jeg ikke havde spist så meget chokolade som stressbehandling, var jeg faktisk gået ned tre kilo denne uge...
Den 2. januar hentede vi flyttebilen tidlig om morgenen klokken 8:00, og klokken 9:00 var der allerede en firma der, som professionelt demonterede og lastede flyglet ind i bilen.
Så hjalp vores fantastiske naboer igen, og vi pakkede alt det, som ikke blev transporteret i december, ned i bilen. Michael og Peter kørte af sted den 3. januar og—åh min Gud—kørte lige ind i en forfærdelig snestorm!
I Danmark var E45 delvist lukket hele natten. Vores dansklærer, som var på besøg hos sin familie i Danmark på det tidspunkt, ringede bekymret til mig og advarede mig. Hun bad indtrængende mig om at sige Michael og Peter, at de absolut ikke måtte køre til Danmark den dag. Vejrsituationen havde været virkelig kritisk.
Men desværre var det for sent. De var allerede på vej og langt forbi Hamburg. De ville ikke tage hotelværelse og vente natten over. Så de kørte hele natten gennem og var helt 17 timer på vej, før de endelig ankom sikkert og korrekt i mørke, dis, is og sne.
Mine nerver var ved at springe! Jeg sad hele natten ved computeren og så på det lille prikpunkt på kortet, som tappert kæmpede sig igennem det snedækkede landskab. Og jeg var uendelig glad for at se det lille prikpunkt bevæge sig. Så længe det bevægede sig, vidste jeg at alt var okay.
Den næste dag kunne jeg fra Tyskland organisere en hjælper via Facebook, som hjalp Michael og Peter med at losse flyglet. Hvilken tur!
Michael var selvfølgelig udmattet efter denne odyssé og ville gerne have hvilet sig i nogle dage. Han ville endda overbevise Peter til at de kunne tilbringe weekenden sammen i Danmark. Men Peter vidste jo om overraskelseskalasen og overtalte Michael til at køre tilbage til Tyskland med ham med nogle ret tynde begrundelser.
De to kom tilbage sent fredag aften, og lørdag morgen bragte jeg michaels bilen tilbage sammen med Michael. Så fortalte jeg ham, at vi skulle ud og spise pizza om aftenen.
Han var ikke helt tilfreds med min historie, og da han så ankom til isbutikken, hvor Christoph havde samlet alle, blev der stort halløj! Alle venner og kolleger var kommet, og det blev en fantastisk dejlig fest—med både smil og lidt tårer. Det var virkelig et smukt arrangement, og det var godt at kunne sige farvel på denne måde.
Det er ikke længe mere, før vi skal gå for godt. En tur mere for at få kørt den lille blå bil derover, så en tur tilbage igen—så er det virkelig farvel.
