I dagene for nylig har jeg læst meget på de sociale medier om mennesker, der overvejer at flytte til Danmark. Det land, som ofte opfattes som særlig lykkeligt og værd at bo i, trækker mange til sig.
Men der dukker hele tiden også et andet spørgsmål op: Kan man egentlig flytte til Danmark, hvis man modtager sociale ydelser i Tyskland, får grundydelse, har en lille pension, eller er afhængig af plejeydelser?
Her mødes drømmene og virkeligheden ofte på ret hård en måde.
Fordi Danmark har kørt en ret stram kurs inden for indvandring og velfærdsstat gennem mange år. Landet er gerne interesseret i mennesker, der arbejder, integrerer sig og kan forsørge sig selv på længere sigt. Samtidig er adgangen til det danske velfærdssystem langt mere reguleret, end mange tyske udvandrergrupper antager på nettet.
Den, der gerne vil flytte til Danmark uden tilstrækkeligt arbejde, uden job eller med vedvarende behov for hjælp, møder derfor ofte store praktiske og juridiske forhindringer – fra opholdsret helt gennem til boligsoekning og lægebehandling.
Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud? Hvilke muligheder har pensionister, mennesker med plejebehov eller modtagere af tysk bistandsstøtte egentlig? Og hvor er grænserne for det danske system?
Opholdsret for ikke-arbejdende
Selvom borgere fra EU-lande principielt har ret til fri bevægelighed, er denne ret knyttet til betingelser, når man ikke længere er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Hvis man f.eks. er pensionist eller kronisk syg og gerne vil flytte til Danmark, falder man ofte ind under kategorien "personer med tilstrækkelige midler" ("selvforsørgende").
I praksis betyder det især ét: De danske myndigheder tjekker meget nøje, om en person kan sikre sit eget underhold på længere sigt.
Sociale ydelser fra Tyskland
Ydelser som grundydelse eller aldersfolkepension kan grundlæggende ikke bare "tages med" til Danmark. Den, der ikke kan finansiere sit eget underhold, vil i praksis have meget svært ved at få opholdsret som selvforsørger.
Bevis for tilstrækkelige økonomiske midler
Pensionister eller ikke-arbejdende personer skal som regel kunne dokumentere, at deres indkomst er tilstrækkelig til at dække leje, leveomkostninger og sygesikring i Danmark helt selv.
Myndighederne ser på hele den økonomiske situation, f.eks.:
- offentlig pension
- firmapension
- privat aldersforsikring
- opsparing
- regelmæssig anden indkomst
Hvad sker der med tysk plejehjælpsudgift?
For mennesker med plejebehov er det vigtigt at vide, at der inden for EU skelnes mellem kontantydelser og ydelser i naturalier.
Plejehjælpsudgifterne kan grundlæggende fortsætte med at blive udbetalt
Ren tysk plejehjælpsudgift kan under visse forudsætninger fortsætte med at blive udbetalt selv hvis man bor i Danmark. Det betyder, at den person, der har behov for pleje, selv kan beslutte, hvordan hjælpen organiseres.
Disse ydelser kan muligvis også medregnes, når man vurderer den samlede økonomiske situation.
Sygesikring og S1-blanket
Hvis du flytter til Danmark som pensionist, skal du også have kontinuerlig sygesikring. Det sker ofte gennem S1-blanketten fra dit tyske sygesikringsselskab. Hermed kan du tilmelde dig i Danmark og få det gule sygesikringskort ("Sundhedskort").
Ikke enhver tysk pensionist skal selv tage initiativ til at anskaffe en S1, og mange oplever processen ganske simpel gennem anmeldelse fra deres eget sygesikringsselskab i Tyskland eller deres pensionskasse. Det giver let det indtryk, at sygesikringen "bare kører automatisk".
Bagved systemet er det dog mere kompliceret:
For mange tyske pensionister kører udgiftsrefusionen faktisk videre gennem Tyskland og er baseret juridisk på S1-proceduren mellem landene. Ofte reguleres det dog direkte mellem myndigheder eller sygesikringer, så de berørte næppe merker noget til det.
Altså afhængigt af din situation, især for pensionister, kan tysk sygesikring stadig spille en rolle. De nøjagtige regler koordineres ofte mellem myndigheder og sygesikringer.
Det bliver sværere med plejeydelser
Det bliver betydeligt mere kompliceret med kommunale plejeydelser i Danmark, f.eks.:
- hjemmepleje
- praktisk husholdshjælp
- plejehjem ("Plejehjem")
- særlige ældreboligandelslag
Disse ydelser organiseres og finansieres af danske kommuner. Det faktiske behov vurderes individuelt efter danske kriterier.
Umiddelbar adgang til omfattende kommunale plejeydelser lige efter tilflytning er derfor ofte juridisk og praktisk vanskelig.
Boligsøgning som yderligere udfordring
Selvom den økonomiske situation er tilstrækkelig stabil, begynder problemet ofte allerede ved boligsøgningen.
nemlig med CPR-nummeret
Manye private udlejere kræver et dansk CPR-nummer for en lejekontrakt. Du får dog som regel først dette, efter at opholdsret og bopæl er officielt registreret.
Dette skaber et problem for mange nye beboere.
Almennyttige boliger ("almene boliger")
Danmark har ganske mange velorganiserede og til tider handicapvenlige boligkomplekser, men disse fordeles typisk via ventelister. Afhængigt af region kan ventetiderne være betydelige.
I mindre kommuner eller i Nordjylland går det nogle gange hurtigere end i København eller Aarhus, men helt uden ventetid sker det sjældent.
Ældreboliger ("ældreboliger")
Ældrevenlige boliger fordeles ofte af den pågældende kommune. De vurderer individuelt, om der er et tilsvarende sundhedsmæssigt eller plejemæssigt behov.
Nyligt tilflyttede personer uden eksisterende kommunal forbindelse har det i praksis ofte betydeligt sværere.
Den danske velfærdsstat er effektiv, men samtidig stramt reguleret. Den, der gerne vil flytte til Danmark i alderen eller med plejebehov, bør derfor tidligt og realistisk beskæftige sig med de faktiske forudsætninger.
En flytning uden tilstrækkelig egen indkomst er i praksis sædvanligvis næppe realistisk. Men den, der har et stabilt økonomisk grundlag og forbereder situationen omhyggeligt, kan også være en pensionist eller plejetrengende person og med succes flytte til Danmark.
Det vigtigste er især god forberedelse, tilstrækkelige økonomiske midler og et realistisk syn på de bureaukratiske og praktiske udfordringer.
