Mit årlige gensynsbesøg hos Dorte
16. august 2025
Og så er der gået endnu et år. Men det her besøg er virkelig en af de flotteste datoer, vi har stående i kalenderen. Det er dagen, hvor vi mødes med vores elskede Dorte, vores første danske lærer — dengang stadig fra Karlsruhe.
Hun er derude på sit sommerhus i Grenaa hver eneste august. Det er simpelthen fantastisk at se hende der igen. For os er hun det, Danmark betyder. Hun var der, da vi besluttede at flytte hertil.
En dejlig, kærlig kvinde med så meget hjerte. Hendes rolige, venlige væsen trollbandt os fra allerførste gang. Hver mandag i hendes sprogkursus føltes som en lille feriedag for os. Og hver gang vi gjorde fremskridt, kommenterede hun det så varmhjertigt på, at læring aldrig blev arbejde, men altid blev til glæde. Med sin blide og tålmodige måde bragte hun os ikke bare det danske sprog nærmere, men gav os også mod til vores store skridt.
Den dag i dag holder vi kontakt med hende hver uge — selvfølgelig takket være WhatsApp. Og når hun er på sommerhuset, mødes vi engang om året ansigt til ansigt. Sådan var det også i dag: vi havde en herlig eftermiddag sammen.
Vi havde været enormt heldige med vejret igen — ligesom egentlig hvert år, når vi besøger hende. Solen skinnede fantastisk, det var varmt og vindstille. Så vi kunne sidde på Dortes pragtfulde terrasse lige ved havnen og høre det bløde plaskeri fra havet. Udsigten til alle de farverige både, der gynger rundt i havnebassinet, var simpelthen drømmende. Det er den her særlige atmosfære, som gør vores årlige møder så uforglemmelige.
Der var det herlige nationalret Stjerneskud, så var der is, og senere kaffe og kage fra det lokale, fantastiske bageri. Alt nød vi i det fri, med det her underbare udsyn over vandet. Vi snakkede meget, lo meget og mindedes: om de tidlige dage i danskundervisningen, om vores første skridt som udvandrede — og også om alt det, der er sket siden hen.
Dorte forstår os som næsten ingen anden. Det er ikke underligt — hun selv emigrerede jo til Tyskland engang. Hun kan så godt sætte sig ind i, hvad det betyder at leve mellem to lande, to kulturer og to hjerter. Med sin rolige og venlige måde får hun det altid til at føles, som om vi er kommet hjem — hvad enten det var dengang i hendes klasseværelse i Karlsruhe eller i dag på hendes solrige terrasse i Grenaa.
For os er Dorte længe siden blevet et stykke familie. Hun hører til i vores liv. Hun er en del af vores Danmark. Og hun er blevet et helt særligt menneske for os.
