100 År med Svenska Sjömanskyrkan i Skagen - En uforglemmelig jubilæum 14. september 2025
I år fejrer vi et helt særligt jubilæum: 100 år for Svenska Sjömanskyrkan i Skagen! En begivenhed, der ikke kun afspejler byens historie, men også det tætte bånd mellem Danmark og Sverige - og for mig personligt var det en rigtig perle af en dag.
Svenska Sjömanskyrkan blev færdiggjort i 1925 på initiativ af præsten Karl Norberg. Arkitekterne Gustav Ljungman og Ulrik Plessner designede bygningen, som blev mulig takket være generøse donationer fra svenske fiskere og gemeender. Fra starten af var kirken meget mere end bare et bedehus - den var et hjem langt hjemmefra for de mange svenske fiskere, der kom regelmæssigt til Skagen efter havnens udvidelse i 1907.
Man skal forestille sig det: nogle gange lå der op til 100 svenske kuttere samtidigt i havnen! Kirken gav fiskerne et sted at ringe hjem fra, læse svenske aviser og møde landsmænd. Her kunne de få kraft, opleve fællesskab - og samtidig hjalp det med at lette spændingerne med fiskere fra andre nationer.
I 1964 blev kirken udvidet - med tvstue, cafeteria, bibliotek, bordtennisrum og en separat bygning som vandrerhjem. I dag driftes den med stort hjerte af frivillige. Bryllupper, besøgsgrupper, det traditionsrige Lucia-fest i december - alt sammen gør Sjömanskyrkan stadig til et levende sted.
Og så kom det store jubilæum altså: 100 år for Sjömanskyrkan! Lørdag kunne jeg desværre ikke være der, men festgudstjenesten søndag den 14. september 2025 var en uforglemmelig oplevelse.
Fordi Sjömanskyrkan selv er så lille, fandt gudstjenesten sted i Skagen Kirke. Og sikken en fest det blev! Biskop Susanne Rappmann fra Göteborg var til stede, lige som biskop Thomas Reinholt Rasmussen fra Aalborg. Dertil kom fire svenske og tre danske præster - virkelig et imponerende ækumenisk opbud.
Musikprogrammet var simpelthen betagende. Skagen Kirke Motetkor under ledelse af Rikke Kursch og det svenske Högsbo Vokalensemble med Magnus Wassenius fyldte kirken med himmelsk lyd. Især "Halleluja"-koret fra Händels Messias var så gribende, at mange - mig selv inkluderet - fik tårer i øjnene.
En helt særlig moment var musikken, der forbandt de to lande: Menighedssangene blev sunget samtidigt på svensk og dansk. For eksempel den kendte salme "Koralen" - på svensk "Nu tacka Gud, allt folk" og på dansk "Nu takker alle Gud". Det var overvældende at høre, hvordan de to sprog væver sammen til én stor lovsyng.
Ogsåprædikener og taler vekslede mellem svensk og dansk. Et dejligt tegn på, hvordan man kan mødes på halvvejen. Begge sprog, begge traditioner - ligeværdigt side om side. Og takket være de perfekt organiserede programmer på svensk og dansk vidste virkelig alle, hvor vi var.
For mig personligt var der endnu en ekstra glæde: Jeg genså Hanne! Hun var den, som prøvede mig, da jeg søgte som guide. Jeg husker stadig, hvor nervøs jeg var - og i dag glæder jeg mig endnu mere over, at vi kunne mødes så varmhjertigt.
Alt i alt var denne søndag en fuld succes: højtidelig, bevægende, varmhjertelig og dybt forbindende. Et jubilæum man ikke glemmer så snart.
